Masai

Masai

Om mærket

I 1992 blev Masai clothing company grundlagt af to søskende. Det er en danske virksomhed, som har en inkluderende tilgang til moden. Mærket har fokus på ”det gode liv”. Det er et kreativt mærke, der designer tøj til kvinder, som har en feminin og personlig stil. Masai mixer de klassiske bukser, bluser, kjoler og jakker med unikke mønstre og prints, der er inspireret af kunst, arkitektur og naturen. Masai er altid tøj i høj kvalitet, og som er anvendeligt sæson efter sæson. Inspirationen til Masai kollektionerne, pasformer, farver og mønstre kommer fra kvinder fra hele verden.

Hos Cara-B er Masai tøjet et luksusmærke med fokus på kvinder, der ikke går på kompromis med kvaliteter. Når du køber en Masai kjole, er du sikker på at få en kjole, du kan bruge igen og igen. Der findes så mange forskellige pasformer, at vi også kan finde en til dig. Når vi køber Masai tøj ind til butikken, vælger vi to til tre farver ud i deres farveskala. Masai kollektionerne er så store, at vi ikke har plads til en ret stor del i butikken. Når vi har udvalgt hvilke farver vi vil have, vælger vi modeller, så vi får både Masai bukser, bluser, kjoler og tunikaer. Skulle du falde for en Masai tunika vi ikke har i vores sortiment, kan vi ofte skaffe den til dig. Vi gør meget for at hjælpe dig med at finde det Masai tøj, der passer til din stil.

Masai tøj skal være bæredygtigt

Ansvarlighed er Masai mærkets kerne. De arbejder med 5 af FN’s verdensmål. Ligestilling (nr. 5), rent vand og sanitet (nr. 6), Ansvarlig forbrug og produktion (nr. 12), Livet på landet (nr. 15) og partnerskaber for handling (nr. 17).

I 2019 gik Masai i partnerskab med FSC Danmark, for at tilstræbe fuld gennemsigtighed for viskosefiber. Viskose er lavet af træ og gennem FSC’s Chain of Custody certificering kan viskosens rejse spores helt fra skov til færdig beklædning. FSC arbejder for at gøre skovdrift ansvarlig, så der bliver taget hensyn til skovens økosystemer, skovarbejderne og lokalsamfundene omkring skovdriften. I 2020 kom det første FSC-certificerede Masai tøj i butikkerne.

Masai er desuden medlem af Better Cotton Initiative (BCI), som er et verdensomspændende program for ansvarlig bomuld. BCI uddanner landmændene til at bruge vandet mere effektivt, reducere skadelige kemikalier, overholde medarbejdernes rettigheder og skabe trivsel. De driver landbruget med omtanke for jorden og fællesskabet.

 

 

Egen DNA

Du kan ofte spotte en Masai kjole på lang afstand. Mærket har sin helt egen DNA med sine løse faconer og flotte unikke prints. Alle prints på Masai tøjet er motiver og mønstre, som de selv tegner. Netop derfor får du altid et unikt design når du køber Masai tøj. Fra 1992 og til nu har mærket været i en spændende udvikling. Men de har altid været tro mod deres DNA.

Masai tøj i mange faconer

Hvilken facon passer til din figur? Det er et spørgsmål du kan finde svar på herunder. Der findes seks forskellige faconer. De tilgodeser forskellige kvinde kroptyper.

A-shape

Hvis du ønsker at dit tøj skal sidde løst forneden, så er A-shape en god facon for dig. A formen fremhæver brystpartiet og falder løst derfra ned over kroppen.

Bias facon

Det er en facon der passer til de fleste kropstyper. Ved at stoffet er skåret på skrå, falder stoffet smalt omkring kroppen. Det har et elegant fald, der falder smalt uden at være for afslørende. Det virker nærmest som hvis stoffet er elastisk. Faconen giver et feminint look og samtidig masser af komfort.

Shaped

Her har vi at gøre med en figursyet pasform, til dig med kurver. Den passer godt til dig, der har en stor barm. Den har plads over brystet. Den går en smule ind i taljen, så du får markeret din figur. En flot facon til dig med kurvet figur.

Oversize

Løs og luftig er to gode ord, der beskriver oversize faconen. Den har god bevægelsesfrihed med masser af volumen. Det passer godt til dig med stor barm, eller dig med bredde skuldre. Det er en fantastisk facon der falder løst ned over din krop.

Straight

En klassisk facon med lige linjer. Den er god til dig, der ønsker en afslappet stil. Straight pasformen er som direkte oversat til lige pasform. Jeg kan ikke anbefale, denne pasform til dig der er meget pæreformet. Men ellers er det en form, der passer til de fleste kropstyper.

Fitted

Den mest kropsnære facon, der passer til dig der gerne vil fremhæve din facon, uden at tøjet sidder meget stramt. Fitted er en facon der passer godt til dig med talje og en mindre barm. Den er smallere i snittet for oven og giver derfor mere facon.