Cream

Cream

Om brandet Cream

Cream blev født I 2004. Det er et mærke med sit eget feminine og boho-agtige DNA. Vi er vilde med Creams luksus boheme look med et islæt af Skandinavien. Det er et mærke, som der lægger vægt på at have masser af detaljer, mix af kvaliteter og masser af blonder. Du finder altid styles i kollektionerne, der følger modens trend, men med en stærk Cream DNA. Cream tøjet har et feminint formsprog. Det er tøj, der fremhæver de kvindelige former. Uanset hvilken facon du har, finder du tøj, der passer til dig i Creams kollektioner. Gennem årene har Cream udviklet sig og fulgt tidens trends. Vi sætter stor pris på, at trods modens skiftende udtryk, så har mærket altid et udvalg af tøj, der er gennemsyret af Creams DNA.

 

Kvaliteter fra Cream

Da vi i Cara-B er kræsne når det kommer til kvaliteter, finder du primært Cream kjoler, bluser og bukser i naturkvaliteter. Vi udvælger naturligvis selv, hvad vi vil have i butikken, men da Cream tøj oftest er lavet i naturkvaliteter, er det ingen problem at finde lækkert tøj fra Cream. Selv deres blonder indeholder oftest bomuld, hvilket gør dem meget lækre at have på. Det er ikke alle kvaliteter der er 100% natur, men hvis der er blandet polyester i kvaliteten, ser du ofte at det er recycle polyester. Mærket går meget op i at bruge bæredygtige materialer.

 

BCI mærket

BCI står for Better Cotton Initiative. Det er et verdensomspændende program, der hjælper bomuldsfarmere med at lave bomuld, samtidig med at de beskytter og genskaber naturen og få samfundet omkring bomuldsproduktionen til at trives. I 2021 tilbød BCI at træne mere end 2,7 millioner bomuldsfarmere i 23 lande. Better Cotton-farmere bliver trænet i at bruge det dyrebare vand sparsomt, nære og dyrke jorden uden at belaste den omkringlæggende natur, reducere brugen af de værste kemikalier, og respektere arbejdernes rettigheder og helbred. Det er et mærke du finder i Cream tøj af bomuld.

 

Bæredygtigt viskose

Cream har en målsætning om, at 100% af mærkets viskose skal komme fra bæredygtige alternativer i 2025. Det kan være Eco Vero eller FSC certificerede materialer. FSC står for The Forest Stewardship Council, som er en global nonprofitorganisation, der arbejder for at skabe ansvarligt skovbrug i hele verden. FSC definerer standarder baseret på aftalte principper for ansvarligt skovbrug, som er støttet af miljø, sociale og økonomiske interessenter. DK Company er medlem af FSC Denmark. De arbejder sammen for at forøge brugen af FSC certificerede materialer.

Cream hos Cara-B

For os er Cream et af butikkens største mærker. Det er det fordi den bredde, som mærket giver, har mange muligheder. Du ser ofte de ansatte rende rundt i Cream tøj, og det er der en god grund til. Vi elsker allesammen Cream. Det er et af vores mest detaljerige mærker. Du finder forskellige pasformer, så der er tøj til alle typer om du er høj eller lav, tyk eller tynd. Jeg selv er stor fan af Cream kjoler. Jeg sætter pris på en kjole, der markerer taljen uden at afsløre for meget af maven. Jeg kan altid finde en kjole der passer til min facon. Mens min kollega helst vil have en Cream kjole med smal eller lige facon. Jeg sætter også stor pris på udvalget af bluser, der også spænder vidt. Et er sikkert - du finder altid en hvid bluse med blonde detaljer i kollektionen. Mærket er kendt for Cream blonderne. Vi har som regel den populære Vivi blonde T-shirt hjemme i en eller flere farver. Den fungerer så godt til en festlig aften. I perioder finder du også et stort udvalg af Cream tunikaer. Det er ofte i foråret hvor de er superanvendelige med et par leggings bukser under. Under alt tøjet findes der en Cream top der hedder Florence. Toppen udmærker sig ved at have en flot blondekant i halsen og ude på stropperne, samt samme flotte blonder i bunden af toppen. Det gør den ekstra flot under en skjorte, bluse eller Cream kjole med lidt dyb halsudskæring. Toppene har vi altid hjemme i basis farver som sort, blå og hvid. Men du finder også et udvalg af toppene i modefarver, der passer til sæsonens skiftende kollektioner.

 

Cream bukser

Vi har et stort udvalg i Cream bukser. Netop fordi der findes så mange forskellige Cream bukser. Vi arbejder primært med tre forskellige pasformer. Dem har jeg prøvet af beskrive herunder. Men der findes flere forskellige buksetyper. Du finder løse sommer bukser med elastik i taljen og masser af rummelighed. Du finder også leggingsbukser med helt smalle ben. Eller shorts til når du skal på ferie. Der er pæne bukser og chino bukser. Men alle Cream jeans bukser kan inddeles i de tre forskellige pasformer beskrevet herunder.

 

Coco fit

Vi har som regel flere farver i Cream Lotte bukser, som er en fantastisk buks lavet over en 5 lommers jeans model. De er lavet i en blød og lækker twill kvalitet med stræk. Bukserne har en god pasform til dig, der ikke er til helt tætsiddende bukser. De kaldes Coco fit.

Shape fit

Til dig der er til tætsiddende bukser, har vi Bibiana bukserne. De findes i to udgaver. En sort coated udgave med masser af flotte detaljer, samt en mellem blå Cream denim kvalitet. Bukserne er smalle i benene, men har en fornuftig høj talje. De kaldes Shape fit.

Baily fit

Det er bukser til dig, der elsker det vi vil kalde boy friend bukser. De har en lidt løsere pasform. Ofte har de fede, afrundede lommer og er lidt større i størrelsen. Dig der gerne vil have løse bukser, der gerne må sidde lidt nede på hoften, vælger den størrelse du plejer at bruge. Mens dig der gerne vil have en buks der går godt op i taljen, vælger en størrelse eller to mindre. Det er Baily fit.